Prisvindende forfatter Marianne Hesselholt
Læs mere om hendes forfatterskab, liv og familie nedenfor.
Marianne Hesselholt er født 7.9 1943 i den lille nordjyske fiskerby Strandby, hvor faderen Magnus Hesselholt var auktionsmester, mens moderen, Vera Hesselholt, var hjemmegående og tog sig af husholdningen og de 5 børn. Som 9årig kom hun på Freys Skole i Frederikshavn og tog herfra realeksamen.
Herefter tilbragte hun 3 år på Th. Langs Gymnasium i Silkeborg, hvor hun tog studentereksamen i 1962. Derpå gik turen til Paris, og her tilbragte hun nogle måneder på en sprogskole, der var ledet af Simon Spies.
Læste i 1963 til korrespondent på Handelshøjskolen i Ålborg. Gik senere i gang med at studere fransk og dansk på Århus Universitet. Blev cand.mag. i fransk og dansk i 1974.
Virkede som Lærer på Randers Handelsskole fra 1967 til 1976 og på Randers Amtsgymnasium fra 1967 til 1992. Underviste på Silkeborg Amtsgymnasium fra 1992 til 1996.
Debut som forfatter i 1988 med Fussingøspillet: Og Lyset frembryder. Modtog i den anledning en pris fra Landboforeningen.
Udgav den første roman i 1993 og har herefter fungeret som fuldtidsforfatter og foredragsholder.
Fik i 1996 et legat på 60.000 kr fra Statens Kunstfond til sit arbejde på triologien om de tre danske salmedigtere, Kingo, Brorson og Ingemann.
Modtog i 2014 Spar Nords Karen Michaëlis Pris for bogen Digteren og Malerinden om salmedigteren B. S. Ingemann og hans kone malerinden Lucie.
Det private liv
Gift med Ole Henne Hansen i 1967. De har sammen tre børn: Hans fra 1968, Mette fra 1972 og Svend fra 1981.