Skyd dig igennem! Sagde oldefar

Skyd dig igennem! Sagde oldefar



Lektørudtalelse:

Skyd dig igennem! sagde oldefar - illustreret af Dorte Karrebæk - Haase - 103 sider

Den lille roman er en dejlig lang oplæsningshistorie for børn omkring skolestarten, der gerne vil have en rigtig "kapitelbog". Med stor forståelse og medfølende varme skildres den 5-6 årige Anne, hendes usikkerhed som enebarn i en moderne, fortravlet familie, hendes skiftende følelser for og tanker om de underlige voksne i året omkring starten i børnehaveklassen. Men helt i centrum står hendes forhold til den senile oldefar på plejehjemmet, som uden selv at vide en snus om ret meget, bliver katalysator for Annes stigende forståelse for den utilnærmelige voksenverden. Synsvinklen er konsekvent Annes, og alt vendes i hendes kringlede, lille hjerne. I et helt enkelt og naturligt sprog skabes klare billeder med humor og medfølelse. En mundret dialog rammer så flot og aldeles troværdigt de småabsurde og meget rørende "samtaler" mellem den senile mand og pigen. Bogen er et fund til klog og fornøjelig læsning omkring skolestarten, og den kan senere selvlæses fra omkr. 3-4 klasse, hvor Annes oplevelser og tanker og fornemmelser stadig kan genkendes. Næsten hvert opslag har en s/h tegning, der med sprælske udtryk og livlige overdrivelser fint rammer historiens varmende humor.
Jens Verner Nielsen.

Uddrag fra kapitlet: Julegaven.
Der kommer andre dage, og torsdag følger torsdag, og så en dag er det torsdag før jul, og Anne har en gave med til oldefar.
"Men du må ikke pakke den op før juleaften," siger hun, da hun rækker ham den.
"Ih," siger han og vender den flere gange i hænderne og ser på den og: "Tak!"
"Åh, det er så lidt," siger Anne voksent og mener det ikke. For det er noget, hun selv har lavet henne i legestuen, og det er faktisk ret meget.
Det er næsten umuligt at vente helt til det bliver juleaften. Jul er langt, langt borte, ja, det er først i overmorgen, og man skal sove to gange endnu.
Og selv om pakken jo ikke er til Anne, og selv om hun godt ved, hvad der er i den, ja, så er hun så spændt, at hun næsten ikke kan sidde stille. Hun kører frem og tilbage på stolen og kigger på pakken og på oldefar, som bliver ved med at vende og dreje den mellem sine fine, tynde glasfingre.
Til sidst er hun nødt til at sige det, selv om det er snyd: "Pyt med om du kigger, oldefar!"
"Kigger, lille Robert?"
"Ja, ja, du må da godt åbne pakken lidt. Sådan hurtigt, og ved du hvad, så pakker vi den bare ind igen, og så glemmer du nok, hvad det er inden juleaften, tror du ikke?"
"Ja, glemmer, jo ... det gør jeg sikkert," siger han fredsommeligt, men pakker alligevel ikke op.
"Gør det nu!" befaler Anne.
"Åh," siger oldefar og ser lidt flov ud. "Undskyld! Det havde jeg helt glemt, men så til lykke da min dreng."
"Nej, altså! det er jo ikke min fødselsdag, vel? Det er kun jul."
"Jul?"
"Ja, det er fordi Jesus bliver født om to dage."
"Åh, Jesus, jamen herregud da," mumler oldefar og rækker hende gaven med et lille suk.

© Copyright Marianne Hesselholt 2015