Gylden Sol Og Sorte Skyer

Gylden sol og sorte skyer


Send email med bestilling
og inkluder navn og adresse,
samt et telefon-nummer til:
marianne@hesselholt.com

Bestil for kr 198,-

Lektørudtalelse:

Gylden sol og sorte skyer: roman om Thomas Kingo - Haase - 326 sider.

En velskrevet og medrivende romanbiografi om den danske berømte salme-og barokdigter, Thomas Kingo, 1634-1703. Romanen er letlæst og henvender sig bredt til voksne roman- og biografilæsere og ikke blot dem, der har interesse for omtalte person i forvejen. Fortællingen er kronologisk fremadskridende, afbalanceret fortalt og inddelt i tre dele. Første del med overskriften: "Thomas" skildrer barndommen i Slangerup, næste del "Kingo"; fortæller om hans ungdom i Hillerød og uddannelsen til teolog i København, sidste del: "Forfængelighed"; beretter om Kingos senere virke og karriere på Fyn med dens sejre ( gylden sol ) og nederlag ( sorte skyer ). Forfatteren formår at levendegøre mange episoder ( kendte såvel som ukendte ) fra Kingos liv så som den daværende undervisning, de fattiges liv i provinsen og i pestens København, krigen mod svenskerne, ægteskaberne og Kingos glæde ved det svage køn. Man får også et indtryk af selve personen Kingo: et begavet, ambitiøst og dybt troende menneske med litterære talenter, temperamentsfuld og med en verdslig og ikke gennemført tiltalende forfængelighed. Værkets forfatter, Marianne Hesselholt, har tidligere udsendt to ungdomsbøger og en børnebog.
Bjarni Åkesson Filholm.

Uddrag fra kapitel 5:
Her i udkanten af byen havde det vrimlet med liv, den dag han kom til København - og det var blot få måneder siden - alle kunne vel ikke være døde? Men der var ikke noget tegn på liv. Ingen svin. Ingen børn. Ingenting.
Eller? Hvad var det? han vendte sig lynhurtigt, havde set som et glimt af liv. Men nej, det var døden, der ramte hans øjne, og han lukkede dem og følte kvalmen vokse og sætte sig som en byld i halsen ... en lang rad af sorte rotter var det. De løb, fede og store som katte, syntes han, langs en husmur og forsvandt så ind i et hus.
Nu kunne han høre dem skrige derinde, høje hyletoner skar sig ind i ham. Eller var det menneskeskrig? Nej, det var en pibende dyrelyd, bestemte han - ikke mennesker, ikke mennesker, gentog han som en besværgelse.
Burde alligevel gå derind. Og jage rotterne bort. Bort? Hvorhen? Efter stanken at dømme lå der lig i hvert eneste hus. Rotterne ville blot bevæge sig til det næste og så det næste igen i deres mæskende togt gennem byen.
Pludselig begyndte jorden at sejle under ham. Han støttede sig op ad et lille hus, der faldefærdigt klyngede sig til muren under volden. Som en sprukken byld.
Han stod lidt og forsøgte at komme til sig selv. Ikke give op, tænkte han, blive ved. Men her var ikke noget at komme efter - pesten havde raseret allermest hidsigt her i de fattige kvarterer.
Han måtte længere ind i byen og prøve at finde mennesker dér, som kunne og ville hjælpe.

© Copyright Marianne Hesselholt 2015